Cirkulær økonomi: Skulle det nu være smart?

Cirkulær økonomi: Skulle det nu være smart?

Hvad er cirkulær økonomi?

Cirkulær økonomi beskrives ofte som modsætningen til lineær økonomi. Lineær økonomi er baseret på en produktionslinje, som er kendetegnet ved udvinding af ressourcer, produktion af nye produkter og en kort levetid på produktet, som gør at vi hurtigt skiller os af med det igen. Fænomenet planlagt forældelse bruges ofte til at beskrive, hvordan man indenfor visse produktkategorier bevidst designer produkter til at have en kortere levetid, end de egentlig burde have. Det er altså hele grundtanken bagved den smid-væk kultur, som på mange måder præger velstående lande i dag. I flere årtier er vi som forbrugere blevet opdraget til, at det er vores borgerpligt at ”holde gang i økonomien” via forbrug.

Cirkulær økonomi er en måde at gøre op med denne kultur på. I stedet for at produkter smides ud, når vi er trætte af dem, gives de et længere liv. Det kan enten ved genanvendelse eller ved at produkterne er bionedbrydelige. Genbrug af materialer og råvarer giver en uendelig livscyklus, hvor vores knappe ressourcer anvendes på en mere effektiv måde.

 

Hvorfor er det pludselig så oppe i tiden?

Efterhånden går det op for flere og flere, at vi ikke kan blive ved med at forbruge på samme måde som hidtil. Det skyldes blandt andet at:

  •       Flere og flere lande bevæger sig fra at være udviklingslande til industrisamfund.  
  •       Verdenshavene stiger, og luftforureningen i mange storbyer oftere når farlige højder.
  •       Jordens befolkningstal stiger dag for dag.  

Vi har kun et begrænset antal ressourcer her på jorden. Derfor er det vigtigt, at vi nu stopper op og genovervejer, hvordan vi bedst muligt udnytter dem. Et studie af potentialet for cirkulær økonomi i Danmark har vist, at man ved at fremme udbredelsen af cirkulær økonomi indenfor visse sektorer kan opnå højere økonomisk vækst, flere arbejdspladser og en væsentlig reduktion i CO2 udledningen. Samtidig med at vi sikrer en bæredygtig jord til fremtidens generationer, kan vi altså opnå økonomisk gevinst.

 

Målsætningerne for cirkulær økonomi:

New York, 2015: FN har netop vedtaget 17 verdensmål. Målene, som også går under navnet Sustainable Development Goals, har til formål at sikre en bæredygtig udvikling frem mod 2030. Cirkulær økonomi spiller en vigtig rolle i forhold til indfrielsen af målene, da det er et centralt middel til at sikre øget velstand uden at tære på jordens sparsomme ressourcer. Overgangen til cirkulær økonomi vil derfor også bidrage positivt til indfrielsen af Paris-aftalens mål om at sænke den globale opvarmning til under 2 grader.

Herhjemme er målet, at Danmark skal være international frontløber. Derfor har regeringen nedsat et ekspertpanel, som i sommeren 2017 offentliggjorde deres bud på, hvordan vi som samfund bedst muligt omstilles til en cirkulær økonomi. De 27 anbefalinger er på ingen måde juridisk bindende, men derimod et bud på hvilke initiativer regeringen og dansk erhvervsliv kan implementere for at blive foregangsland indenfor cirkulær økonomi.

 

Hvordan foregår det?

Indenfor cirkulær økonomi findes der fire principper, som skaber merværdi ved at forlænge livscyklussen for et materiale eller produkt. Dette kaldes også recirkulation. Denne værdi kan for eksempel sikres ved, at produktet kræver minimal forarbejdelse for at kunne genanvendes. Nogle produkter indgår i det man kalder langvarig cirkulation. Det vil sige, at produktet har en lang levetid og kan genanvendes mange gange. En anden mulighed er at bruge materiale fra et produkt til produktion af et nyt. Sidst, men ikke mindst, er der også det, som benævnes rene cirkler. Her er der tale om råstoffer, som ikke er forarbejdet og derfor kan bruges i flere sammenhænge.

Disse fire principper rummer mange forskellige muligheder i forhold til forretningsmodeller. Nedenfor vil vi blot nævne nogle af dem:   

1) Genanvendelse

En virksomhed kan vælge at optimere brugen af ressourcer ved at have fokus på genanvendelse. Det kan f.eks. foregå ved at brugte produkter tages retur og delene fra disse bruges til fremstilling af nye produkter.

2) Bionedbrydelige produkter

En anden løsning er at producere bionedbrydelige produkter. Når produkter produceres af nedbrydeligt materiale, og uden brug af skadelige kemikalier, giver det naturen mulighed for at absorbere disse og lade dem indgå i et biologisk kredsløb.

3) Længere levetid

Fremfor at et produkt smides ud kan man vælge at forlænge levetiden på det bl.a. ved udskiftning af dele efterhånden. Dette gør sig særligt gældende for elektronik.

4) Deleøkonomi

Deleøkonomi er efterhånden blevet en populær løsning, hvor man deles om produkter som ikke anvendes hele tiden, eksempelvis en bil. Der findes mange forskellige platforme baseret på netop deleøkonomi.

5) Månedligt abonnement

Andre forretningsmodeller kan være en abonnementsservice, hvor man via et månedligt beløb får adgang til en række produkter, som derefter kan returneres.  

Hvad kan man som forbruger gøre?

Som forbruger er det vigtigste at overveje sine køb nøje. Er det nødvendigt at købe en ny, eller kan man nøjes med at reparere på min gamle telefon? Behøver man virkelig en ny bluse bare fordi den er sat 50% ned? I forhold til at smide ting ud er det værd at overveje mantraet om, at ”En mands affald er en andens guld”. Sidst, men ikke mindst kan man følge rådet: lån, lej, lease. På den måde undgår man som forbruger at skulle vedligeholde produktet, og når det har udtjent sit formål kan andre få glæde af det. Det er nemlig hele essensen af cirkulær økonomi.


Kontakt info
Vitapus
Email: info@vitapus.com
CVR: 37542008




CO2-neutral med Vitapus

Følg os på de sociale medier

Nomineret til