10 gode råd til CO2-reducering

10 gode råd til CO2-reducering

CO2-reducering i din hverdag

Hvorfor bør du overveje CO2-reducering? Mange af de aktiviteter vi foretager os i vores hverdag udleder CO2. En for stor udledning af CO2 over længere tid har katastrofale følger for vores jord. Her har vi samlet 10 helt konkrete råd til hvordan du kan reducere dit samlede CO2-udslip. Nogen gange kan små justeringer gøre en verden til forskel.

 

Spis mindre rødt kød

Ønsker du at skabe en solid CO2-reducering bør du overveje dit indtag af rødt kød. Rødt kød er en af de absolut største klimasyndere. 1 kilo oksekød udleder i gennemsnit 19,4 kilo CO2-ækvivalenter, der skal omtrent køres 140 km. i en bil for at udlede samme mængde CO2. Fra koen står på marken, til den ligger i køledisken, bliver der udledt store mængder af drivhusgasser i form af metan, lattergas og CO2. Udledningen af drivhusgasser fra opdræt af køer er betragtelig større end fra andre dyr. 1 kg oksekød udleder en mængde af drivhusgasser, der er over 5 gange større end for en tilsvarende mængde af svinekød og over 6 gange større end et kg. kyllingekød. Hver dansker spiste i gennemsnit 1,25 kg oksekød om måneden i år 2013 – og generelt set er den globale efterspørgsel på rødt kød stigende, specielt i de lande hvor velstanden er hurtigt voksende.

Skift til grøn energi / grønt energiselskab

Den typiske danske husstand havde i år 2014 et elforbrug på 4.000 kWh., hvilket medfører en årlig CO2-udledning på 1.216 kilo. Du kan vælge at få grøn strøm fra Natur-Energi. Natur-Energi kommer 100% fra vedvarende energikilder, nærmere bestemt vindmøller.

Sig nej tak til reklamer

Lige knap 50% af alle danskere siger allerede nej tak til reklamer. Ved at sige ja tak til at modtage reklamer modtager du årligt 60 kilo papir i din postkasse, hvilket medfører en CO2-udledning på 140 kilo. Ønsker du at sige nej tak til reklamer, kan du afmelde dig her, eller du kan nedsætte mængden af de reklamer du modtager i din postkasse ved at tilvælge de reklamer du gerne vil modtage på minetilbud.dk. Vælger du at stoppe med at modtage reklamer, kan du i fremtiden læse dem online f.eks. på eTilbudsavisen ,som har et bredt udvalg af tilbudsaviser online.

Køb FSC-certificeret træ og træprodukter

Når du køber gulve, havemøbler, papir eller varer i emballage kan der være anvendt træ til produktionen. Men hvor kommer det træ fra? Ved at du vælger produkter, hvor der er anvendt træ, som er certificeret af FSC, sikrer du at naturen og de sociale forhold i de skove, som træet kommer fra er bæredygtige. Med dit valg af FSC-certificeret træ giver du din støtte til de skovejere, der har valgt at drive skoven med respekt for mennesker og dyr. Læs mere om FSC her

Sorter genanvendeligt affald

Når du sorterer dit affald, er du med til at spare på ressourcerne, og du undgår at sprede skadelige kemikalier i miljøet. Meget affald kan nemlig genanvendes, og hvis alle danskere vælger at sortere alt husholdningsaffald frem for at sende det til forbrænding vil miljøet blive skånet for en CO2-udledning på 589.000 tons om året – det svarer som den samme CO2-udledning som ved afbrændingen af 200.000 tons kul.

Her kan du læse mere om genanvendelse af affald

Begræns antallet af flyrejser

To flyrejser inden for Europa udleder samme mængde CO2 som et års bilkørsel. Hvis du har mulighed for det, kan du med fordel vælge at rejse med tog, da dette ofte er en mere CO2 venlig rejseform. Et andet alternativ er, at du kan udregne hvor meget CO2 din flyrejse udleder og neutralisere den mængde CO2 på Vitapus’ hjemmeside.

Spis klimavenligt

Vidste du, at når du står i supermarkedet, og putter varer i indkøbskurven, øger du dit samlede CO2-aftryk? Dette betyder naturligvis ikke, at du skal stoppe med at spise mad, men du kan ved at træffe bestemte valg reducere din negative påvirkning af klimaet.

Hvis du vælger at spise årstidens danske fødevarer, kan du undgå fødevarer, som er dyrket i drivhus. Drivhuse udleder en stor mængde CO2 pga. den mængde energi det kræver at opvarme dem, specielt om vinteren.

Når du vælger at spise lokalt producerede fødevarer undgås den lange transport af fødevarerne, som er en stor CO2 synder.

Hvis du vælger at spise økologiske fødevarer, kan det være bidragende til at reducere din udledning af drivhusgasser.

Som tidligere nævnt er rødt kød en af de absolut største klimasyndere. Derfor kan du alternativt vælge at spise svinekød eller fjerkræ, som påvirker klimaet betragteligt mindre, hvis du altså ikke ønsker at blive veganer eller vegetar.

Få inspiration til klimavenlige opskrifter i “Fødevareministeriets klimakogebog

Tag cyklen når du kan

I Danmark er transportsektoren ansvarlig for en tredjedel af de samlede danske CO2-udledninger, og denne tendens er stadig stigende. Udover udledningen af CO2 bliver luften forurenet, specielt i byerne. De partikler som udstødningen fra bilerne udleder, sætter sig i lungerne, og er skyld i flere dødsfald om året, bronkitis og astmaanfald. Den gennemsnitlige passagerbil udleder 4700 kilo CO2 om året, så ved at tage cyklen oftere er der mulighed for en solid reducering af CO2.

Efterisolering af dit hus

Hvis du er husejer, så kan en grundig efterisolering af dit hus virkelig skabe en stor reduktion af dit årlige CO2-udslip. Udover at en efterisolering kan være godt for miljøet, kan du også spare helt op til 50% på din elregning, hvis du bor i et lidt ældre hus. Hvis du går fra ingen, til fuld isolering på et hus på 120 m2, kan du reducere dit årlige udslip af CO2 med helt op til 4900 kilo.

Neutraliser det du ikke kan reducerer

Uanset hvad du gør på nuværende tidspunkt, er det ikke muligt at reducerer alt det CO2, som du udleder på årsbasis. Derfor eksisterer alternativer som Vitapus, der gør det muligt for dig at blive CO2-neutral og dermed neutralisere den mængde CO2 du udleder på årsbasis. Den gennemsnitlige dansker udleder på årsbasis 7,2 tons CO2. Ved at købe 7,2 CO2-kreditter hos Vitapus bliver du klimaneutral.


Kontakt info
Vitapus
Telefon: +45 30 55 56 11
Email: info@vitapus.com
CVR: 37542008




CO2-neutral med Vitapus
Følg os på de sociale medier
Nomineret til