Miljøprisen 2017 – Gro Odense Byhaver

Gro Odense Byhaver 

Gro Odense Byhaver driver to byhaver i hjertet af Odense. Byhaver er blandt andet gode for miljøet, fordi det giver byboer mulighed for at dyrke grøntsager til eget forbrug. Der produceres altså ikke et overforbrug af grøntsager og frugt, som derefter skal fragtes til et supermarked og sælges inden det rådner. Dermed mindskes forbruget at sprøjtemidler og pesticider også, hvilket gavner både forbrugeren og miljøet.

Haverne er med til at lære forbrugerne, hvordan man dyrker sine egne grøntsager og komposterer korrekt. Byhaver kan desuden have en positiv effekt på miljøet inde i byerne, der ellers mest er kendetegnet ved beton og fliser. Udover de miljømæssige fordele fungerer byhaver også ofte som et socialt mødested mellem forskellige grupper. Med udgangspunkt i ovenstående er Gro Odense Byhaver en værdig vinder af Vitapus Miljøpris 2017.

Formand Susan Dam Andersen udtaler at: “Mennesker skal helt klart til at genbruge de ressourcer vi allerede har, så vores affald indgår i eget økosystem. Smides der noget ud bliver det brugt til noget nyt. Er madvarer blevet dårlige skal de i komposten osv. Alt skal bruges og affald er guld! Vi skal tænke genbrug hele vejen med alt hvad der smides ud, for vi skal genanvende meget meget mere end vi gør i dag.”

“Jeg syntes vi har et stort ansvar i ikke at forbruge for meget og ellers købe miljøvenlige, bæredygtige produkter. Egentlig har vi et problem når så mange fødevarer bliver smidt ud hver dag fra supermarkedet – så må der være overproduktion.  Jeg tænker hvis folk selv havde dyrket nogle af deres grønsager, at der vil blive smidt mindre ud fordi man selv har lagt hjerte og en potion arbejde i det der høstes.”

Læs nærmere om Gro Odense Byhaver her: http://www.gro-odense.dk/