Miljøpris2016-gogreencopenhagen

Go Green Copenhagen

Go Green Copenhagen ønsker at gøre det let og overskueligt for dig at tage grønne og bæredygtige valg i din hverdag. Go Green Copenhagen består af et netværk af virksomheder, som alle sammen lever op til Go Green Copenhagens kriterier om bæredygtighed. På deres hjemmeside kan du hurtigt finde frem til miljøvenlige initiativer og virksomheder, som byder på alt fra organisk mad, Eco mode og miljøvenlige moteller og hoteller.

Go Green Copenhagen gør det overskueligt og nemt at tage bæredygtige valg i din hverdag. Målet er at gøre Go Green Copenhagen landsdækkende så alle i Danmark får bedre muligheder for at tage grønne beslutninger. Derfor har Go Green Copenhagen gjort sig fortjent til Miljøprisen 2016.

“Det er vigtigt at vi hver især tager ansvar, og gør det vi kan. Et skridt ad gangen. Vi kan stemme med vores pengepung og tage ansvar, når vi handler, i stedet for at sige, at miljøproblematikken skal løses af politikerne, virksomhederne og alle andre end os selv. Hvis vi hver især gør en forskel -bare en gang imellem, så kan vi lige pludselig blive mange tusinde, og så har vi skabt en bevægelse og ændret en masse vaner, der er en af de største udfordringer for at rykke os som mennesker i en mere grøn retning.”

Læs mere om Go Green Copenhagen her: www.gogreencopenhagen.dk