Miljøpris2016-toogoodtogo

Too Good To Go

Too Good To Go tager kampen op mod madspild. De har gennem deres app gjort det muligt for deres kunder at bestille lækker mad fra restauranter, caféer, hoteller, dagligvarebutikker og bagerier. Maden kan hentes lige før lukketid i en miljøvenlig boks, så miljøet belastes mindst muligt.

Too Good To Go har redistribueret 478.742 måltider på nuværende tidspunkt og skabt en samlet CO2-reduktion på 738 tons. Derfor har de gjort sig fortjent til at blive kronet med Vitapus Miljøpris i 2016.

“Det hele handler om mennesker når det kommer til at skabe en grøn og bæredygtig verden. Det handler om at vi skal tage de rigtige valg som f.eks. ikke at tage bilen når man kan tage cyklen i stedet – og hvis man endelig skal have en bil, hvorfor så ikke vælge en el bil? Så helt grundlæggende skal folk uddannes i hvad der er rigtigt og derfra tage grønne valg. Regeringerne kan hjælpe med at sænke afgifterne på grønne produkter og hæve afgifterne på de produkter som ikke er grønne og bæredygtige. Virksomheder kan ligeledes lave produkter der gør det nemt for forbrugeren at vælge grønt og bæredygtigt.”

Du kan læse mere om Too Good To Go her: www.toogoodtogo.dk